Når børns modersmål fratages dem

Det er typisk at man med en selvhøjtidelig og selvretfærdig attitude skader mere end man gavner, selv når man forsøger at hjælpe.

En sådan hjælp, giver muligheden mellem pest eller colera - forbliv i en ulykkelig situation eller bliv revet væk fra familie og identitet. Når man hjælper nogen bør man tage hensyn til dem man forsøger at hjælpe - ellers hjælper man ikke!

Men hvor er muslimerne, der ellers kalder hinanden "bror" og "søster", når andre muslimer har brug for deres hjælp og støtte? Det virker som et ret overfladisk forhold muslimer har til hinanden, når villigheden til at hjælpe hinanden når det virkelig gælder, ikke eksisterer.

Profeten Muhammad (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sagde: "Ingen er en (sand) troende, førend han elsker for sin (muslimske) bror hvad han elsker for sig selv" (Sahīh Muslim)

Og endvidere sagde han (Allāhs fred og velsignelser være med ham):

"Når en hvilken som helst del af kroppen lider, mærker hele kroppen smerten"(Sahīh Muslim).

Muslimer i dag har glemt denne helt grundlæggende og essentielle indbyrdes kærlighed og hengivenhed. Vore hjerter er (som) døde, og vores sammenhold ligeledes. Medmindre vi ændrer på dette, vil vores situation forblive som den er...

Må Allāh bringe vore hjerter tættere sammen og give os en forståelse af hvad sand islamisk sammenhold og kærlighed vil sige. Āmīn

Og Allāh giver succes.

(Tak til søster Noura Akhiat for linket).